Handelsbetingelser

GENERELT

www.shapingnewtomorrow.dk (herefter kaldet “Hjemmesiden”) leveres af SNT ApS med følgende registrerede adresse:

SNT ApS
CVR-nr: 36732261
Østre Havnegade 12, 1 th
9000 Aalborg
Danmark

info@shapingnewtomorrow.dk
+45 42 90 90 24

Enhver reference til "Shaping New Tomorrow", "vi", "os" eller "vores" henviser til SNT ApS, mens "du", "din" eller "kunde" henviser til dig som besøgende eller bruger af Hjemmesiden.

Følgende handelsbetingelser gælder for dit køb på Hjemmesiden, og ved at afgive en ordre gennem Hjemmesiden accepterer du at være bundet af dem. Du vil ikke kunne foretage et køb på Hjemmesiden uden at acceptere vores handelsbetingelser.

Hvis du har spørgsmål vedrørende vores handelsbetingelser, bedes du kontakte vores kundeservice på telefon +45 42 90 90 24 eller e-mail info@shapingnewtomorrow.dk.

Bemærk, at vores handelsbetingelser kan ændre sig over tid. Du vil ikke modtage direkte besked om sådanne ændringer. Af denne grund anbefaler vi, at du læser vores handelsbetingelser inden hvert køb.


1. BESTILLING

En bestilling afgives gennem Hjemmesiden, og varer kan kun købes, hvis de er tilgængelige. Vi tilbyder ikke forudbestillinger/pre-orders.

I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Bestillinger afgivet på helligdage eller i weekender vil blive behandlet på den følgende hverdag. I perioder med høj ordrevolumen, såsom Black Friday, Cyber Monday og jul, kan der forekomme forsinkelser.

Ved at afgive din bestilling accepterer du at være bundet af vores handelsbetingelser. Når din bestilling er afgivet, modtager du en ordrebekræftelse per e-mail, der også indeholder handelsbetingelserne. Hvis du har lavet en fejl under bestillingsprocessen, bedes du kontakte os hurtigst muligt: Dette øger chancerne for, at vi kan rette fejlen inden ordreafsendelse.


2. BETALING

Alle betalinger forfalder ved bestillingstidspunktet. -

2.1 Betalingsmetode

Du kan gøre brug af følgende betalingsmetoder på Hjemmesiden:

  • Visa
  • Master Card
  • Klarna
  • Mobilepay
  • Anyday
  • Apple Pay
  • Google Pay

Vi tager ikke kortgebyrer.

2.2 Afvist betaling

Hvis din valgte betalingsmetode bliver afvist, vil dit køb ikke blive gennemført, og der vil ikke blive oprettet en ordre.

2.3 Valuta og gældende moms

Alle priser på Hjemmesiden vises i Danske kroner (DKK), inklusiv moms.

2.4 Brug af gavekort

Hvis du er i besiddelse af et af vores gavekort, kan dette også anvendes som betalingsmiddel ved køb på eller gennem Hjemmesiden. Se "3. Rabatkoder og gavekort" for yderligere information om gavekort.

2.5 Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:


1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller

2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.


2.6 Anyday

Med Anyday kan du dele din betaling op i 4. Du betaler 25 % når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her: www.anyday.io/da/terms-conditions/shopper

2.7 Klarna

For at kunne tilbyde Klarnas betalingsmetoder, vil vi muligvis overføre dine personlige oplysninger i form af kontakt- og ordreoplysninger til Klarna, for at Klarna kan vurdere, hvorvidt du er kvalificeret til deres betalingsmetoder, og for at skræddersy disse betalingsmetoder til dig. Dine overførte personlige data bliver behandlet i overensstemmelse med Klarnas egen Databeskyttelsesmeddelelse. Læs Klarnas Databeskyttelsesmeddelelse her: https://cdn.klarna.com/1.0/shared/content/legal/terms/0/da_dk/privacy 


 

3. RABATKODER OG GAVEKORT

3.1 Begrænsninger for anvendelse

Medmindre andet er angivet, kan rabatkoder, der er tilgængelige til brug på vores Hjemmeside, ikke kombineres eller anvendes sammen med andre rabatkoder eller tilbud. Bemærk også, at brugen af rabatkoder ikke er mulig ved køb af gavekort på Hjemmesiden. Rabatkoder kan dog anvendes i kombination med et gavekort ved bestilling af varer på vores Hjemmeside. Gavekort, der er købt på Hjemmesiden, kan anvendes/indløses på Hjemmesiden (shapingnewtomorrow.dk) samt i vores danske butikker.

3.2 Køb og anvendelse

Alle gavekort, der er købt på Hjemmesiden, er gyldige i 3 år fra købsdatoen eller indtil gavekortets fulde værdi er indløst/brugt op, afhængigt af, hvad der sker først. Der pålægges ingen yderligere gebyrer ved brug af et gavekort. Eventuelle refunderinger for varer købt med et gavekort vil blive refunderet til det samme gavekort.


4. FORSENDELSE OG LEVERING

4.1 Forsendelse

Når du afgiver en ordre på Hjemmesiden, bedes du være opmærksom på følgende:

  1. En ordre afgivet på en helligdag eller i weekenden vil blive behandlet på den følgende arbejdsdag.
  2. I tilfælde af force majeure kan din levering blive udskudt. Dette kan vare, indtil force majeure-omstændighederne ikke længere påvirker vores forretningsdrift. Vi vil genoptage normal drift, så snart det er muligt.
  3. Hvis din ordre indeholder flere varer, forbeholder vi os retten til at foretage separate forsendelser. Der pålægges ingen ekstra omkostninger for sådanne leverancer.
  4. I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.

4.2 Levering

Produkterne, du bestiller, vil blive leveret med udgangspunkt i den angivne leveringsadresse og leveringsmetode. Specifikke leveringsmuligheder, leveringstid og leveringsinformationer gives under bestillingen eller kan findes ved at klikke her. Når din ordre er afgivet, vil leveringstiden også fremgå af din ordrebekræftelse.

Bemærk, at når du gennemfører en ordre og vælger din ønskede leveringsmetode, accepterer du, at ordren håndteres og leveres af det valgte fragtfirma i overensstemmelse med deres driftsmetoder. Når fragtfirmaet betragter pakken som leveret eller afhentet, anser vi leveringen for at være fuldført.

I tilfælde af beskadigede og/eller mistede varer er du ansvarlig for at gøre os opmærksomme på udfordringerne. Vi opfordrer dig til at kontakte kundeservice hurtigst muligt, så vi kan hjælpe dig med at løse problemet.


5. FORCE MAJEURE

Shaping New Tomorrow er ikke ansvarlig for FORCE MAJEURE.

 

6. REKLAMATION OG KLAGE

6.1 Reklamation

Køb foretaget på Hjemmesiden er underlagt den danske lov “Købeloven”.

Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. 

For at indlede en reklamation, bedes du oprette den gennem vores reklamationsportal. Portalen kan tilgås via følgende link: http://app.claimlane.com/c/snt-da 

Vi stræber efter at besvare din reklamation inden for 3 hverdage.

Såfremt din reklamation er berettiget, vil Shaping New Tomorrow reparere varen, ombytte/erstatte varen, returnere den defekte vare og refundere købsprisen eller give dig en delvis refusion/prisnedsættelse, efter eget skøn.

Hvis der kræves en returnering i forbindelse med behandlingen af din reklamation, vil du modtage en gratis returlabel. Hvis du allerede har returneret varen til vores lager for egen regning, vil vi refundere dine (rimelige) forsendelsesomkostninger for returforsendelsen. Defekte varer bedes altid returneres i emballage, der sikrer, at der ikke sker yderligere skade på varen. En kopi af kvitteringen for forsendelse af pakken skal indsendes for at få refunderet dine rimelige forsendelsesomkostninger. Vi accepterer ikke pakker, der sendes uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis du ikke kan dokumentere omkostningerne for forsendelsen, vil Shaping New Tomorrow ikke kunne refundere disse omkostninger.

Anvender du ikke vores returportal, beder vi dig venligst kontakte os, inden du sender en reklamation retur til os, så vi kan stille en returreference eller et ID til rådighed. På denne måde sikrer vi, at vi ved hvem du er og at vi kan behandle din reklamation hurtigst muligt.

6.2 Muligheder for klage

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte: info@shapingnewtomorrow.dk


Hvis vi ikke er i stand til at finde en løsning, kan du indgive en klage til:


Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

Klageportalen for Nævnenes Hus


For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.


Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr 


7. FORTRYDELSESRET

Som forbruger har du fjorten 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@shapingnewtomorrow.dk eller benytte fortrydelsesformularen, som du finder her og under punkt 7.4. 

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

I tilfælde af fortrydelse af købet, kan du fortryde ved at benytte fortrydelsesformularen under “7.4 Fortrydelsesformular” eller ved at klikke her. Vi anbefaler dig dog til en hver tid at benytte vores returportal, som er langt nemmere for dig og desuden gratis at anvende.

TILSTANDEN AF VAREN

7.1 Fuld refusion

For at du kan modtage det fulde købsbeløb ved returnering, kan du prøve varen, men du må ikke tage den i brug. Den må ikke vise tegn på brug, skal returneres i original emballage og alle fysiske mærkater skal være fastgjort til varen, for at den kan betragtes som ny og ubrugt.

7.2 Værdiforringelse og skader under returnering

Når du har modtaget varen fra os, er du ansvarlig for eventuel værdiforringelse eller skader på varen som følge af din håndtering udover det nødvendige for at fastslå varens karakter, egenskaber og funktion. Returneringer af varer, der ikke er "nye"/"ubrugte" som nævnt ovenfor og beskrevet mere detaljeret i vores returpolitik, kan medføre fradrag i værdien baseret på tilstanden af den returnerede vare, som modtages til behandling på vores lager. Derudover vil enhver vare, der returneres uden original emballage eller mærkater eller der er blevet prøvet ud over, hvad der er rimeligt og nødvendigt for at fastslå varens karakter, egenskaber og funktion, blive betragtet som brugt. Dette betyder, at der ved returnering kun vil blive refunderet en del af eller intet af købsbeløbet, afhængigt af varens handelsmæssige salgsværdi.

TILBAGEBETALING

7.3 Tilbagebetalingsmetode

Hvis du annullerer eller returnerer din ordre i overensstemmelse med ovennævnte returpolitik, vil du modtage en fuld eller delvis tilbagebetaling af købsprisen, inkl. forsendelsesomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder). Vi tilbagefører senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Når tilbagebetalingen er udstedt, vil den blive krediteret via den samme betalingsmetode, der blev anvendt ved købet, medmindre andet er aftalt.

Du har 14 dage til at sende varen retur fra det tidspunkt, hvor du har givet besked om, at du vil fortryde dit køb. Det er dig, der bærer al ansvar ved fortrydelsesretten.

Sender du på egen hånd og for egen regning, bedes du kontakte os per mail info@shapingnewtomorrow.dk eller via fortrydelsesformularen, du finder herunder. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksomme på, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.

Vi accepterer ikke pakker, der sendes uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.

7.4 Fortrydelsesformular


Til: 

SNT ApS

Østre Havnegade 12, 1 th

9000 Aalborg


E-mail: info@shapingnewtomorrow.dk


Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min 

købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

______________________________________________________________________


Bestilt den: Modtaget den:

____________________ ____________________


Ordrenummer:

____________________


Forbrugerens navn: 

______________________________________________________________________


Forbrugerens adresse: 

______________________________________________________________________


Forbrugerens underskrift: (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

______________________________________________________________________


Dato: 

____________________


8. RETURNERING OG OMBYTNING

Varer bedes returneres i overensstemmelse med vores returpolitik. Besøg vores returside for at finde returinstruktioner for dit land.

8.1 Returnering af nye varer

Udover den lovpligtige fortrydelsesret på 14 dage, tilbyder vi på alle køb foretaget på Hjemmesiden en udvidet returret. Du har 45 dage fra købsdatoen til at returnere et produkt. Den udvidet returret gælder fra dag 15 til 45 og kun for ubrugte varer i deres originale stand og emballage. For at benytte dig af din 45-dages returret, skal du besøge vores returportal og oprette din returnering ved at bruge følgende link: https://shapingnewtomorrow.dk/pages/returns 

Alternativt kan du oprette en returnering ved at sende en e-mail til info@shapingnewtomorrow.dk, hvor du angiver, at du ønsker at gøre brug af din returret og inkluderer en beskrivelse af de specifikke varer, du ønsker at returnere, hvorfor de returneres, samt det dertilhørende ordrenummer.

Benyttes den udvidet fortrydelsesret, som starter på dag 15, vil tilbagebetalinger først udføres, når den returnerede vare er modtaget, og dens tilstand er blevet vurderet på vores lager.

8.2 Ombytninger

Vi tilbyder direkte ombytninger, når du ombytter til en anden vare af samme model, pris og pasform. Dette gøres i returportalen.

Hvis du ønsker at ombytte til en anden model, kan dette gøres gennem returportalen ved at vælge at returnere varen og vælge muligheden "Shop på vores websted, og find noget, du kan falde pladask for". Ved at gøre dette vil du placere en ny ordre, og ved modtagelse og behandling af din returnering, vil den returnerede vare blive refunderet via den originale betalingsmetode.

8.3 Pakning af dine returneringer

Når du returnerer varen, bedes du forsøge at folde varen tilbage til samme form som ved modtagelsen og sikre, at den er korrekt og sikkert emballeret for at undgå yderligere skader under returforsendelsen. Vi anbefaler, at du sender varen tilbage i den originale emballage. Bemærk venligst, at størstedelen af den emballage, vi bruger, er genlukkelig til netop dette specifikke formål. Dette gælder også for kassen eller posen. 


9. SHAPING NEW TOMORROWS ERSTATNINGSANSVAR

Vi er ansvarlige efter dansk lovgivning. 

  

10. PERSONDATA- OG COOKIEPOLITIK 

Din persondatasikkerhed er vigtigt for os. Vi bestræber os konstant på at sikre, at indsamlingen af vores kunders personlige data og oplysninger sker sikkert og ansvarligt. Ved at bruge Hjemmesiden forstår og accepterer du, at Shaping New Tomorrow kan behandle og indsamle personlige oplysninger fra dig i overensstemmelse med vores persondata- og cookiepolitik og enhver gældende europæisk lov, der regulerer eller begrænser indsamlingen af personlige oplysninger​ online. Vores persondata- og cookiepolitik kan tilgås via dette link: (https://shapingnewtomorrow.dk/pages/persondata-og-cookiepolitik).

 

Version: April 2024.